I dag er det tre år siden, Mette Frederiksen lukkede landet ned.
Tre år er både lang tid og kort tid, men datoen er sådan én, jeg husker. Den aften på pressemødet skete der noget, der aldrig er sket før. Uvisheden blev større. Glæderne blev nogle andre.
Jeg troede vist nok, at sygdommen ville være væk, hvis bare alle holdt sig indendøre i et par uger. Der blev jeg klogere.
Efterfølgende kan jeg personligt mærke, at jeg er blevet mere taknemmelig for mindre og færre sociale begivenheder. Jeg tager ikke samvær for givet mere.
Tre år siden 11. marts 2020 – en moderne mærkedag. Jeg husker tydeligt, hvad jeg lavede, tænkte og oplevede den dag.