Godt nytår! Det er 2023, et underligt sent år. Det er krisernes tid, det er krigenes tid. Og jeg er erklærer hermed bloggen for tilbage. Og dermed mener jeg ikke primært min egen blog, men bloggen som koncept. Jeg har selv blogget on og off siden kort efter årtusindskiftet, alt efter hvad man tæller med som blog. Og jeg husker og savner de smukke år i midt-nullerne, hvor vi delte og interagerede, men ikke på en krampagtig og kommerciel måde. Nej, vi delte for at dele. For at give. For at være til stede sammen på det frie internet.
Så kom de såkaldt sociale medier, og alting blev lukket inde. Jeg elskede Lunarstorm og Helgon og MySpace og Facebook i de tidlige år. Og Twitter. I guder, hvor jeg elskede Twitter. Det kunne noget. Der skete noget. Men langsomt skred det. Langsomt blev det hele noget andet. Det blev en krig på data og clicks.
Jeg forlod Facebook for 5 år siden, og det var lidt af et tab. Jeg mistede netværk, information, underholdning. Men jeg vandt også noget af mig selv tilbage, og hvor ville jeg dog ønske, at vi gjorde det sammen. Altså, forlod Facebook, hvor vi er produktet, men produktet ikke længere virker på grund af reklamer og valg, vi ikke selv træffer.
Twitter er også kørt i sænk, så det er ikke en mulighed mere. Og problemet er det samme. Vi er produktet, ikke kunderne.
Så nu blogger jeg her. På et domæne, jeg selv ejer og driver. Og I er velkomne til at læse med. Jeg ved ikke, hvor meget jeg kommer til at skrive, eller hvad jeg kommer til at skrive om, men mon ikke det bliver noget med alle mine små særinteresser og ting, jeg lige aktuelt lægger mærke til.
Det er krigenes tid, og dét her er min lille krig imod datagiganterne. Lad os slippe ordene fri igen!